LOVE
LETTER 1
When fiction becomes reality: The cliché
Hvert LOVE LETTER har rod i en pop-kulturel fortælling om kærlighed og dating, men de indeholder samtidig en glitch. En glitch der indikerer, at man ikke skal tro på alt, hvad man ser.
Nøgleringens motiver: Sex and the City
Lokation: White coffee under Fashion week
Udstilling: The Holy-Art’s pop-up galleri
Land/by: Frankrig, Paris
LOVE LETTER 1 fandt sted som en ren illusion bygget på tomme klichéer lige så virkelighedsfjerne som fortællingerne i SATC.
Kunstnøgleringene var ikke PR for udstillingen af værket. Galleriet var ikke galleri og kaffestedet var ikke fransk.
White coffee har cirka lige så lidt at gøre med Paris, som noget kan have. Det er i stedet en total forlængelse af den redundante tiktok-coffee-shop-æstetik, man kan finde i en enhver storby: Minimalistisk, galvaniseret stål og iced matcha latte.
Holy-Art’s pop-up galleri er heller ikke et rigtigt galleri, det er et vanity galleri. Dvs. et galleri uden ægte kuratorer, og som tjener penge på, at kunstnerne udstiller og ikke på at sælge værker..
Den skjulte glitch, der brød værkets illusion, var nøgleringsmotivet med mister Big og Charlotte til filmpremiere på den røde løber. Enhver der har set SATC vil vide, at motivet var et totalt brud på seriens virkelighedsunivers. Dog blev alle nøgleringene taget.
LOVE LETTER 1 samlede alle illusionerne i ét punkt: SATC-nøgleringe anbragte på et instagram venligt-kaffested til uddeling under Paris Fashion Week som PR for udstilling af et kærlighedsbrevs-kunstværk i Paris af en ny kunstner.
Alle dem, der enten tog en nøglering eller mødte op til ferniseringen, godtog klichéernes illusioner og fiktionens fortællinger og endte med at fastholde dem og blive eksempler på, at vi – bevidst eller ej – gør popkulturens fiktion til virkelighed.
